Hvordan er et UPS-anlæg opbygget?

Et UPS-anlæg består af rectifier (ensretter), charger (oplader), inverter (vekselretter), batterier, online kreds, statisk bypass-kreds og manuel bypass-kreds.

Hvad er et DRUPS-anlæg, og hvordan fungerer det?

DRUPS kombinerer dieselgenerator og roterende UPS i én enhed. Ved netdrift fungerer det som svinghjulsbaseret UPS, ved strømudfald starter dieselmotoren automatisk og overtager belastningen uden afbrydelse.

Hvad er et RUPS-anlæg, og hvornår anvendes det?

RUPS bruger svinghjulsgenerator som energilager. Ved netudfald frigives kinetisk energi til generatoren, indtil ekstern strøm overtager. Velegnet til hospitaler, datacentre og tung industri.

Alt hvad du behøver at vide om UPS-anlæg, samlet på ét sted

UPS-anlæg beskytter kritiske installationer mod strømafbrydelser og datatab.
Her finder du alt om, hvordan UPS-anlæg fungerer, hvilke typer der findes, og hvordan du vælger, designer og vedligeholder den rigtige løsning til din infrastruktur.

Du kan også læse om redundans, service, levetid og hvordan UPS-anlæg indgår i virksomhedens beredskabsplan.

”Alle spørgsmål og kommentarer er velkomne. Skriv til os”

Interne eller eksterne batterier? Læs mere om dette om meget mere...

Stratus Power, markedets højeste virkningsgrad

Stratus Power kombinerer markedets højeste virkningsgrad med et modulært design, der gør anlægget både fleksibelt og driftssikkert.

En energieffektiv & bæredygtig UPS‑løsning, der beskytter kritiske systemer – i dag og i fremtiden.

Stratus Power modulært UPS-anlæg i rack-design, der sikrer høj energieffektivitet og skalerbar strømforsyning

Power moduler fra 10 kW til 62,5 kW

Cumulus Power, robust & effektivt

Cumulus Power modulært UPS-anlæg fra Centiel med høj driftssikkerhed og skalerbar kapacitet

Cumulus Power leverer skalerbar beskyttelse og velafprøvet teknologi – et stabilt valg for virksomheder, der kræver sikker strømforsyning uden kompromis.

Hvad er et UPS‑anlæg?

Ordliste – forklaring af UPS‑begreber og terminologi

Vi vil ligeledes komme omkring en række fagtermer som er <need to know> når man skal investere i et UPS anlæg.

Gør også brug af vores ordregister over fagtermer mm. herunder...

Hvad er et UPS‑anlæg, og hvordan fungerer det?

Et UPS anlæg er et teknisk anlæg som indsættes imellem den offentlige forsyning (elnettet) og det udstyr, man ønsker skal fortsætte driften ved et strømnedbrud.

UPS anlægget tilsluttes el-infrastrukturen på det pågældende site, hvor sikring af strømtilførsel ønskes. UPS anlægget vil da være en slags ”facilitator” mellem elnettet og det kritiske udstyr. I det øjeblik elnettet fejler, overtager UPS anlægget, og det kritiske udstyr fortsætter ubemærket sin drift. Nu på backup strøm.

Se illustration 1.01....

Illustration 1.01

Hvad står UPS for?

UPS står for Uninterruptible Power Supply – på dansk: uafbrydelig strømforsyning.
Et UPS‑anlæg fungerer som en sikkerhedsbuffer mellem elnettet og det udstyr, der ikke må miste strøm. Når forsyningen fra elnettet fejler, overtager UPS’en straks og forsyner belastningen fra sine interne batterier – uden afbrydelse.

UPS-anlæg findes i mange størrelser og konfigurationer afhængigt af, hvor kritisk driften er. Små systemer anvendes ofte i kontor- og netværksmiljøer, mens større, modulære UPS‑anlæg beskytter datacentre, hospitaler og industri.

Uanset størrelse er formålet det samme: at sikre kontinuerlig drift, beskytte udstyr og forhindre datatab, uanset hvad der sker på forsyningssiden.

Hvad er de typiske årsager til strømnedbrud?

Årsagen til strømafbrydelser kan være enten intern eller ekstern i forhold til et givent anlæg.

Eksternt kan fejlen skyldes gravearbejde uden for matriklen, hvilket hurtigt kan resultere i flere timers afbrydelse.

Internt skelnes der mellem hardwaremæssige og menneskelige fejl.

Nedbrud kan opstå i køleanlæg, eltavler, UPS‑anlæg, batteri‑backup eller generatoranlæg – og skyldes ofte menneskelige fejldispositioner.

Hvorfor har man behov for et UPS anlæg?

Hvorfor er UPS-anlæg afgørende for forsyningssikkerheden i Danmark?

Forsyningssikkerheden i DK er fortsat ganske høj på 99,995% hvilket svare til en gennemsnitlig nedetid på 40 min årligt. Men, taler vi om trusselsbilledet, så er det noget helt andet, givet både krigen med Rusland og Kina, men også de skiftende vejrforhold.

Energinet estimerer, at vi frem mod 2033 kan forvente, at opleve en årlig nedetid på 80 min, hvilket er en fordobling af nuværende tilstand, og må konstateres, at være en forringelse af forsyningssikkerheden.

Denne forringelse af forsyningssikkerheden forventes udelukkende at opstå, som følge af stigende effektmangel på det Europæiske marked.

Særlige-vejrforhold-kan-betyde-effektmangel-i-Europa

Hvordan påvirker særlige vejrforhold Europas forsyningssikkerhed?

Særlige vejrforhold kan medføre effektmangel i Europa.

Danmark er en del af et fælles europæisk elmarked og påvirkes derfor direkte af forholdene i nabolandene, hvor vejr og andre trusler har betydning for forsyningssikkerheden.

Dansk effekttilstrækkelighed skal derfor vurderes i et europæisk perspektiv.

Hvis landene omkring os ikke opfylder deres målsætninger for effekttilstrækkelighed, peger Energinet på et markedsscenarie, hvor produktionskapaciteten i Europa i høj grad bestemmes af, hvad der er økonomisk rentabelt i day-ahead elmarkedet.

Hvordan påvirker Europas elmarked behovet for regulerbar kapacitet?

Markedsscenariet (som illustreres forsimplet på kortet) viser i al sin tydelighed, risikoen for el‑mangel i i day-ahead markedet på et europæisk plan.

Og her er DK ikke ligefrem bedst stillet i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med.

kilde: Energinets redegørelsesrapport til folketinget 2023.

Hvordan påvirker det øgede trusselsbillede virksomheders beredskabskrav?

Danmark – og især den kritiske infrastruktur – står over for nye og omskiftelige trusler, særligt inden for IT- og cybersikkerhed.

Den ændrede geopolitiske situation i Europa har de seneste år øget opmærksomheden på nye risikovurderinger og mere komplekse cybertrusler.

Emnet har fået stor mediemæssig opmærksomhed og dermed også øget fokus fra både befolkning og beslutningstagere.

Trusselsbilledet gælder på både distributions- og transmissionsniveau og understreger behovet for, at virksomheder sikrer sig internt med nødstrømsløsninger som UPS- og generatoranlæg.

Rådgivning om UPS-anlæg hos Bluecircle med fokus på driftssikre løsninger til datacentre

Søger i rådgivning om UPS anlæg?

Her på sitet finder I alt hvad der er nødvendigt at vide omkring UPS anlæg, men kontakt os endelig for en hurtig afklaring…

Søger i tilbud på UPS anlæg?

Søger i tilbud på et UPS anlæg så udfyld formularen med alle relevante oplysninger eller giv os et kald på:
+ (45) 70 12 13 17..

Søger i rådgivning om UPS anlæg?

Her på sitet finder I alt hvad der er nødvendigt at vide omkring UPS anlæg, men kontakt os endelig for en hurtig afklaring…

Søger i tilbud på UPS anlæg?

Søger i tilbud på et UPS anlæg så udfyld formularen med alle relevante oplysninger eller giv os et kald på:
+ (45) 70 12 13 17.

Illustration af Centiel modulært UPS-anlæg, brugt som call-to-action til at få et tilbud

Tag en kop kaffe og læs denne “fun fact”.

”Kritisk udstyr kræver sikker og pålidelig strøm, men det kræver også noget andet: kaffe!

Mange datacentre har faktisk indrettet specielle områder til at skire en stabil forsyning af kaffe, så ingen medarbejdere kører tør for koffein, mens de passer på den kritiske infrastruktur.

En ægte kærlighedsaffære mellem strøm og kaffe!”

Hvordan virker et UPS anlæg?

Hvordan virker et UPS‑anlæg i praksis?

Et UPS‑anlæg består af et kabinet, der rummer power-komponenter og i nogle tilfælde batterier.

Power-komponenterne sørger for, at den nødvendige strøm altid leveres til det kritiske udstyr via elnettet. Hvis elnettet ikke leverer den ønskede spænding, overtager UPS‑anlægget øjeblikkeligt opgaven – uden afbrydelse.

Udtrykket blinkfri omkobling beskriver netop denne overgang. Fra det øjeblik elnettet bliver spændingsløst, til UPS‑anlægget har overtaget forsyningen, går der typisk under 2 ms. Det betyder, at elektronisk udstyr ikke registrerer afbrydelsen og fortsætter driften uden tab af funktion eller data.

Centiel Stratus Power hvad er et modulært UPS anlæg

Under normal drift fungerer UPS‑anlægget som en aktiv buffer, der konstant overvåger og korrigerer spænding og frekvens. Derved beskyttes det tilsluttede udstyr ikke kun mod udfald, men også mod kortvarige forstyrrelser som overspændinger, støj og harmoniske forvrængninger fra elnettet.

Denne løbende regulering er særlig vigtig i miljøer med følsom elektronik, hvor selv små afvigelser kan forårsage fejl, datatab eller forkortet levetid på komponenter.

Hvis vi tager et kig ind i selve UPS anlægget, (og her er en illustration uundværlig) så består det overordnet af en række komponenter, herunder de vigtigste:

Rectifier = ensretter
Charger = oplader
Inverter = vekselretter
Batterier

Online kreds
Statisk bypass kreds
Manuel bypass kreds

Hvad betyder dobbeltkonvertering (Double Conversion) i UPS-anlæg?

Et dobbeltkonverterende UPS‑anlæg (double conversion) fungerer ved, at elnettet tilsluttes UPS’ens primære side, mens det kritiske udstyr tilsluttes sekundærsiden.

Den tilførte strøm ensrettes først til DC via rectifieren og konverteres derefter tilbage til AC via inverteren – deraf betegnelsen double conversion.

Denne proces gør, at UPS‑anlægget konstant kontrollerer og stabiliserer spænding og frekvens, så det tilsluttede udstyr forsynes med en ren og stabil sinuskurve.

Hvad er en bypass- linje, og hvornår anvendes den?

Forsyner man den kritiske last ufiltreret, via Bypass linjerne, se (illustration 1.04) så vil spænding og strøm fra elnettet, have fri passage, inkl. alle de forstyrrelser og forurening, som er til stede i elnettet.

Dette kan forårsage alskens fejl og tab af data i følsomt udstyr, hvorfor denne driftsform er uønsket og udelukkende anvendes til service og reparation.

Læs mere i vores ordliste over UPS‑termer, hvor du finder korte forklaringer på de mest anvendte begreber inden for UPS‑teknologi, nødstrøm og batterisystemer.

Dokumenteret batteritest efter ISO & IEEE‑standarderLæs mere om test af UPS-batterier, ISO 9001, IEEE 1188 og IEC 62040‑3

Test af UPS-batterier i henhold til IEEE 1188 og IEC 62040-3 standarder

1.049,- kr.

inkluderer fuldtest per streng

Opdag, hvorfor test af nødstrømsbatterier er afgørende for pålidelig drift. Forstå, hvordan regelmæssige tests kan sikre, systemers funktionalitet optimalt og dermed undgå dyre driftsstop.

Læs mere om test af UPS-batterier og vores metode iht. ISO 9001, IEEE 1188 og IEC 62040‑3 , og se hvordan dokumenteret vedligehold styrker driftssikkerheden.

Typer af

UPS-anlæg

Typer af

UPS-anlæg

Hvilke statiske UPS anlæg findes der?

Der skelnes mellem forskellige topologier og teknologier inden for statiske UPS-anlæg, afhængigt af hvor kritisk belastningen er, og hvor høj grad af beskyttelse der ønskes.

De tre mest anvendte typer er:

Double Conversion (On-Line) – den mest avancerede type, hvor strømmen konstant omdannes fra AC til DC og tilbage til AC. Det giver fuld beskyttelse mod alle typer netforstyrrelser og sikrer blinkfri drift.
Online double conversion
Line-Interactive UPS – regulerer mindre spændingsudsving via enindbygget transformer. Egnet til kontormiljøer eller udstyr med moderat følsomhed.
Line interactive
Standby (Off-Line) UPS – den enkleste løsning, som først aktiveres ved strømafbrydelse. Primært anvendt til mindre systemer og enkeltstående IT‑enheder.
Off-line UPS

indbygget transformer. Egnet til kontormiljøer eller udstyr med moderat følsomhed.

Standby (Off-Line) UPS – den enkleste løsning, som først aktiveres ved strømafbrydelse. Primært anvendt til mindre systemer og enkeltstående IT‑enheder.

Hos Bluecircle fokuserer vi på On-Line (Double Conversion) UPS-anlæg, da de med afstand er de mest driftssikre og udbredte i kritisk infrastruktur, datacentre og industri.

Hvad kendetegner et konventionelt UPS‑anlæg (CPA)?

CPA (Centralised Parallel Architecture)

Et konventionelt UPS‑anlæg består af et kabinet med faste powerkomponenter monteret direkte i enheden.

Systemet har en fast kapacitet – eksempelvis 100 kVA – og adskiller sig dermed fra modulære UPS‑anlæg, hvor effekten kan skaleres op eller ned, typisk mellem 50 og 300 kVA.

Konventionelle UPS‑anlæg har ofte en lavere Capex (anskaffelsespris), men en højere Opex (driftsomkostning) end modulære systemer.

DPA vs. CPA

Forskellen mellem de to typer ligger primært i fleksibilitet og servicevenlighed.
Ved fejl i et konventionelt anlæg skal systemet tages ud af drift under reparation, mens et modulært UPS‑anlæg tillader, at defekte moduler kan udskiftes uden afbrydelse.

Det reducerer MTTR markant
(Mean Time To Repair) og gør det muligt hurtigt at tilføje ekstra kapacitet eller redundans ved at indsætte et nyt modul.
Samtidig er virkningsgraden typisk højere i et modulært DPA‑anlæg, hvor effektiviteten kan overstige den i et konventionelt CPA‑system med flere procentpoint.

Hvad kendetegner et modulært UPS‑anlæg (DPA)?

Et modulært UPS-anlæg består af et kabinet, der kan udstykkes med power-moduler i størrelser som 10, 20, 25, 30 samt 50 og 60 kVA.

Hvert modul fungerer som et selvstændigt UPS-anlæg, der arbejder sammen med de øvrige moduler i systemet.

Fordelen ved den modulære opbygning er fleksibilitet og skalerbarhed – man kan nemt tilføje moduler for at øge kapacitet eller redundans, efterhånden som behovet vokser.

Derfor bør både anlæg og moduler dimensioneres, så de matcher virksomhedens nuværende krav og fremtidige udvidelsesplaner.

Hvert power modul er et selvstændigt UPS anlæg

DPA (Decentralised Parallel Architecture)

Den modulopbyggede tilgang kaldes Decentralised Parallel Architecture (DPA).

Her har hvert modul sin egen styring, ensretter, inverter og bypass-kreds, hvilket sikrer fortsat drift, selv hvis et modul tages ud til service eller oplever fejl.

Med DPA-teknologien opnås både højere tilgængelighed, lavere MTTR og muligheden for gradvist at udvide anlægget uden driftsstop.

Hvad er en Rack‑UPS, og hvornår anvendes den?

En Rack‑UPS er designet til installation i standard 19” serverrack og bruges til at beskytte servere, netværksenheder og andet kritisk IT‑udstyr mod strømafbrydelser og spændingsudsving.

Rack-UPS’en adskiller sig fra traditionelle fritstående UPS‑anlæg ved sit kompakte og modulære design, som gør den ideel i miljøer med begrænset plads – eksempelvis datacentre, serverrum og netværksskabe.

De fleste Rack‑UPS‑systemer kan fjernovervåges via netværk og indgår som en del af virksomhedens samlede IT‑infrastruktur. De fås typisk som line‑interactive eller on‑line (double conversion) modeller afhængigt af det ønskede beskyttelsesniveau.

virksomhedens samlede IT‑infrastruktur. De fås typisk som line‑interactive eller on‑line (double conversion) modeller afhængigt af det ønskede beskyttelsesniveau.

Den store fordel ved en Rack‑UPS er fleksibiliteten: man kan nemt udvide kapaciteten, udskifte batterier eller udføre service, uden at tage det resterende udstyr ud af drift.

Marine UPS-anlæg designet til drift i barske offshore-miljøer ombord på skibe

Hvad er en Marine‑UPS, og hvad adskiller den fra standardløsninger?

En Marine-UPS er et specialdesignet UPS‑anlæg, konstrueret til at modstå de miljømæssige påvirkninger, der findes ombord på skibe – såsom vibrationer, fugt, temperaturudsving og saltholdig luft.

Anlægget tilpasses samtidig den maritime el‑infrastruktur, som ofte adskiller s ig fra landbaserede net både i spændingsniveau, frekvens og jordingssystem.

For at sikre driftssikkerhed og overholdelse af internationale krav kan Marine-UPS-anlæg certificeres og testes efter maritime standarder, fx af klassifikationsselskaber som DNV, Lloyd’s Register og RINA.

Læs mere om Bluecircles marine UPS-anlæg og klassificerede løsninger til offshore og skibsdrift.

Selvom virkningsgraden typisk er lavere end ved standard modulære UPS-anlæg, opvejes det af den langt højere modstandsdygtighed over for hårde driftsbetingelser og miljøpåvirkninger til søs.

Marine-UPS’er bruges i kritiske applikationer som navigation, kommunikation og nødstrøm, hvor kontinuerlig forsyning er afgørende for drift og besætningens sikkerhed.

Mekaniske og

roterende UPS-anlæg

(RUPS og DRUPS)

Mekaniske og

roterende UPS-anlæg

(RUPS og DRUPS)

Designprincipper for driftssikre UPS‑anlæg

Hvilken tilslutningsspænding skal man vælge i et UPS‑anlæg?

I Danmark vælges typisk mellem 230 & 400 V.

230 V UPS-anlæg er enfasede og bruges til mindre belastninger.

400 V UPS-anlæg er trefasede og dækker alt fra racks til store datacentre og industriel infrastruktur.

Hvordan vælger man det rigtige UPS‑anlæg?

Der er mange detaljer som skal overvejes og mange af de detaljer kender man ikke som uautoriseret. Det er her alle “hv‑spørgsmålene” kommer jer til gode.

Overordnet er der fire områder, der skal adresseres: kapacitet, redundans, tid og pladsforhold.

Overvejelser

1. Kapacitet

Hvor stort er behovet?

Hvor stor en effekt trækker det kritiske udstyr?

2. Redundas

Er der behov for ekstra kapacitet til udvidelse eller redundans?

Er der behov for øget sikkerhed og dermed redundans på kapaciteten?

3. Tid

Hvor lang tid på batterier?

Hvor længe skal det kritiske udstyr, forsynes under strømafbrydelse, før nedlukningsprocessen iværksættes?

4. Pladsforhold

Har i plads til et UPS anlæg? Hvor skal det placeres? Er der ventilation og eventuel køling?

Har i plads til et UPS anlæg?
Hvor skal det placeres?
Er der ventilation og eventuel køling?

!

Valg

Overvejelser

1. Kapacitet

Hvor stort er behovet?

Hvor stor en effekt trækker det kritiske udstyr?

2. Redundas

Er der behov for ekstra kapacitet til udvidelse eller redundans?

Er der behov for øget sikkerhed og dermed redundans på kapaciteten?

3. Tid

Hvor lang tid på batterier?

Hvor længe skal det kritiske udstyr, forsynes under strømafbrydelse, før nedlukningsprocessen iværksættes?

4. Pladsforhold

Har i plads til et UPS anlæg? Hvor skal det placeres? Er der ventilation og eventuel køling?

Har i plads til et UPS anlæg?
Hvor skal det placeres?
Er der ventilation og eventuel køling?

!

Valg

Læs mere om valg af UPS-anlæg i voresUPS‑guide til dimensionering og design af nødstrømsanlæg .

Batterikonfiguration – skal man vælge interne eller eksterne batterier?

Valget mellem interne og eksterne batterier afhænger af virksomhedens behov og belastning. Er den kritiske last under 10 kVA, kan en relativ lang batteritid opnås med interne batterier.

Eksterne batterier

Interne batterier

Over 10 kVA og ved behov for mere end 5 minutters backup, kræves eksterne batterier.

Set fra et serviceperspektiv er interne batterier de sværeste at servicere, mens batterier i eksterne kabinetter er lettere at håndtere. Dog er batterier på åbne racks de mest servicevenlige.

Hvordan opnår man redundans i et UPS‑anlæg (N, N+1, 2N)?

Redundans i et UPS-anlæg opnås ved at implementere flere UPS-moduler eller anlæg, som kan overtage hinandens funktion i tilfælde af fejl, vedligehold eller overbelastning.

Modulære UPS-systemer består af uafhængige moduler, der kan udvides, udskiftes eller serviceres, hvilket giver fleksibel redundans på både kapacitets- og batteriniveau.

N-System

+1 System

Hvis et modul svigter, opretholder de resterende moduler strømforsyningen, og det defekte modul kan udskiftes uden at påvirke driften – en løsning, der sikrer kontinuerlig oppetid i selv kritiske miljøer.

Redundans er et centralt element i designet af moderne UPS-infrastruktur, hvor konfigurationstyper som N, N+1 og 2N definerer graden af sikkerhed og tilgængelighed.

konfigurationstyper som N, N+1 og 2N definerer graden af sikkerhed og tilgængelighed.

Læs også hvordan TIER-klassificering og infrastrukturdesign bidrager til driftssikkerhed

Hvordan opbygges en driftssikker infrastruktur omkring UPS-anlægget?

Hvordan-opbygger-vi-en-driftssikker-infrastruktur

Ved at anvende TIER Datacenter- indekseringssystemet skaber vi både rammerne og referencen for en driftssikker, skalerbar og fejltolerant infrastruktur.

TIER-modellen – udviklet af Uptime Institute – definerer de konkrete krav til pålidelighed, tilgængelighed og redundans i datacentre og tekniske miljøer.

For UPS-anlæg fungerer indekseringen som et designværktøj, der præcist fastlægger, hvor robust strømforsyningen skal være i forhold til virksomhedens kritikalitetsniveau. Jo højere TIER‑niveau, desto strengere krav stilles der til systemarkitektur, segmentering, parallel redundans og vedligeholdelsesmuligheder under drift.

Et TIER 3- eller TIER 4‑miljø kræver derfor avancerede UPS-løsninger med redundante moduler, automatisk bypass-funktionalitet og intelligent overvågning, så anlægget kan håndtere fejl uden driftsafbrydelse

Denne tilgang sikrer ikke blot maksimal driftssikkerhed og høj tilgængelighed, men danner samtidig grundlaget for forudsigelig vedligehold, energieffektivitet og dokumenterbar oppetid – nøglen til en stabil og fremtidssikret strøm-infrastruktur.

Læs hvordan Bluecircle designer TIER‑klassificerede UPS-anlæg

Hvad betyder autonomitid, og hvordan beregnes den?

Autonomitid beskriver, hvor længe et UPS‑anlæg kan forsyne belastningen, når netspændingen forsvinder. Den afhænger af batterikapacitet, spænding, virkningsgrad og den aktuelle belastning.
Beregningen kan forenkles til: (batterikapacitet × spænding × virkningsgrad) / belastning (W).

I praksis påvirkes værdien af temperatur, alder og tab i systemet, men også af hvordan strømmen faktisk fordeles mellem moduler og batteristrenge. Et anlæg med 240 V / 200 Ah og 10 kW belastning giver omkring 2,5–3 timers reelt backup ved fuld last. I datacentre dimensioneres autonomitiden typisk til 5–30 minutter for at dække perioden, indtil generatoren starter eller systemerne lukkes kontrolleret ned.

minutter for at dække perioden, indtil generatoren starter eller systemerne lukkes kontrolleret ned.

Autonomitiden bør altid defineres som en del af virksomhedens beredskabsplan (BIA). Her fastlægges krav til tilgængelighed, nødprocedurer og driftsstabilitet, så UPS‑anlæggets kapacitet matcher den nødvendige oppetid.

En realistisk beregning sikrer, at virksomheden kan reagere rettidigt, håndtere fejl sikkert og bevare fuld kontrol i overgangsfasen mellem batteridrift og ekstern forsyning.

Læs mere om autonomitid og beregning

Hvilke standarder gælder for UPS‑anlæg og installationer?

Hvilke-standarder-gælder-for-UPS‑anlæg-og-batterier

UPS‑anlæg skal designes, installeres og vedligeholdes efter standarder, der sikrer driftssikkerhed, kvalitet og elektrisk sikkerhed. Den mest centrale er IEC 62040-serien, som beskriver krav til opbygning, test, virkningsgrad og klassificering af statiske UPS-systemer. Her fastlægges også, hvordan anlægget skal reagere ved strømsvigt, hvordan ydeevnen dokumenteres, og hvordan fejl håndteres uden at påvirke driften eller tilgængeligheden.

På batteriområdet gælder IEEE 1188 og IEC 60896, der definerer krav til test, vedligeholdelse og forventet levetid for bly- og litiumbatterier. Disse standarder sikrer, at batterier overvåges, vedligeholdes og udskiftes på et dokumenteret grundlag, så den samlede autonomitid, driftssikkerhed og driftssikkerhed og oppetid kan dokumenteres på tværs af hele anlæggets levetid.

driftssikkerhed og oppetid kan dokumenteres på tværs af hele anlæggets levetid.

Installationen skal udføres efter IEC 60364 og gældende danske el-forskrifter, som beskriver regler for kabelføring, beskyttelse, jordforbindelse og sikkerhedsafstande. Samlet sikrer standarderne, at UPS-infrastrukturen er konstrueret, installeret og serviceret efter fælles internationale retningslinjer, der understøtter stabil drift og ensartet kvalitet i kritiske miljøer.

Læs mere om UPS-batterier og standarder.

Hvad er forskellen på On‑Line og Line‑Interactive UPS‑anlæg?

Et On-Line (Double Conversion) UPS‑anlæg leverer den højeste beskyttelse, da strømmen kontinuerligt konverteres fra AC til DC og tilbage til AC.

Det betyder, at udstyret forsynes med en ren og stabil spænding uafhængigt af forstyrrelser på elnettet.

Illustration 1.10 - Online double conversion

Et Line-Interactive UPS-anlæg fungerer som en mere enkel løsning, hvor strømmen normalt føres direkte gennem anlægget, men korrigeres ved spændingsudsving.

Denne type er velegnet til mindre installationer med lavere krav til driftssikkerhed, mens On-Line UPS‑anlæg anvendes i miljøer med kritisk infrastruktur og høje krav til tilgængelighed.

Illustration 1.11 - Online double conversion

Hvilke krav stilles til installation, ventilation og miljøforhold?

Batterikabinet

UPS nr.1

Korrekt installation og drift af et UPS‑anlæg afhænger i høj grad af de fysiske forhold i det tekniske miljø. For at sikre stabil og sikker drift skal anlægget installeres i et rum med god ventilation, korrekt temperaturstyring og fri adgang for service. Ideelt holdes temperaturen mellem 20–25 °C, da højere varme markant reducerer batteriernes levetid og forringer UPS’ens virkningsgrad.

Ventilationen skal kunne bortlede både varme fra effekttab og eventuel gasspaltning fra batterier, især ved ældre VRLA‑batterier. Luftindtag og udblæsning må ikke blokeres, og der bør etableres overvågning af både temperatur og luftflow.

Installationen skal udføres på fast, vibrationsfri overflade med tilstrækkelig plads omkring enheden til service, luftcirkulation og kabelføring. Rummet bør være tørt, støvfrit og fri for korrosive gasser, da disse kan beskadige elektronik og terminaler.

Sammen sikrer korrekt installation, ventilation og miljøkontrol en lang levetid, stabil virkningsgrad og maksimal driftssikkerhed for hele UPS-anlægget.

Læs mere om krav til installation og miljøforhold

Hvordan optimeres virkningsgrad og energiforbrug i UPS‑anlæg?

En høj virkningsgrad i et UPS‑anlæg betyder, at mindre energi går tabt som varme, og at anlægget arbejder mere effektivt i forhold til den tilsluttede belastning. Moderne, modulære UPS‑systemer anvender avanceret IGBT‑teknologi, aktiv PFC og dobbelkonverterende drift, hvor energien behandles med minimale tab. Det sikrer en stabil forsyning og lavt internt strømforbrug. De bedste systemer opnår over 97 % virkningsgrad i on-line-tilstand og over 99 % i øko‑ eller energisparetilstand, uden at det går ud over driftssikkerheden.

Optimering handler også om driftsstrategi. Belastningen bør fordeles jævnt mellem moduler for at undgå tomgangstab, og UPS’en skal dimensioneres, så den arbejder i sit optimale lastområde. Regelmæssig service, filterrens og korrekt temperaturstyring sikrer, at komponenterne bevarer deres effektivitet og ydeevne.

En høj virkningsgrad reducerer varmeudvikling, kølebehov og energiforbrug, hvilket direkte mindsker CO₂-aftryk og driftsomkostninger. Det gør moderne UPS-anlæg både økonomisk og bæredygtigt i daglig drift.

Læs mere om Stratus Power UPS systemet med markedets højeste virkningsgrad på 97,6 %

Økonomi,

service og

levetid

Økonomi,

service og

levetid

Hvad koster et UPS‑anlæg?

Stort set umuligt at svare på, uden at forholde sig til en specifik situation – derfor gennemgås de mest almindelige forudsætninger.

For at give et realistisk billede har vi taget udgangspunkt i et 40 kVA konventionelt UPS‑anlæg samt et modulært, begge med interne batterier

Læs hele artiklen...

Hvor ofte skal et UPS anlæg serviceres?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvor ofte et UPS‑anlæg skal serviceres, da det afhænger af det ønskede sikkerhedsniveau som beskrevet i beredskabsplanen.

Som minimum anbefales det, i henhold til DS/HD 60364, at følge producentens retningslinjer — hvilket typisk betyder årlig service og gennemgang.

UPS-anlæg er dog mere end blot elektronik; batterierne er den største fejlkilde og bør overvåges og testes løbende.

Service-af-UPS-anlæg.-Få-den-rette-plan-med-bluecircle

Læs mere om serviceaftaler og vedligehold af UPS-anlæg

Pige i blomstereng badet i sollys, brugt som symbol på bæredygtighed og lang levetid for UPS-anlæg

Hvor lang er levetiden for et UPS‑anlæg og dets batterier?

Et UPS-anlægs levetid afhænger af anlægstype, belastning og vedligehold. Selve anlægget kan typisk holde 10-15 år, mens batteriernes design-life ligger mellem 5 og 12 år.

Temperaturen i batterirummet har stor betydning; hver 10 °C stigning over 20 °C halverer omtrent levetiden.

Regelmæssige kapacitetstest og overvågning sikrer, at batterier udskiftes rettidigt og anlægget bevarer sin pålidelighed.

Levetid.-Hvor-længe-er-et-ups-anlæg-designet-til-at-leve

Beredskabsplan

og standarder

Beredskabsplan

og standarder

Hvilken relevans har beredskabsplanen i valg af ups-anlæg?

Beredskabsplanen har afgørende betydning for valget af UPS‑anlæg, da den definerer det ønskede sikkerhedsniveau og sikrer, at virksomheden kan opretholde driften ved strømafbrydelser eller andre kritiske hændelser.

Hos Bluecircle hjælper vi virksomheder med at udarbejde eller opdatere beredskabsplaner, så de afspejler den faktiske infrastruktur og de ønskede driftssikkerhedskrav.

Planen fungerer samtidig som kravspecifikation i forbindelse med valg, dimensionering og design af den rette UPS‑løsning.

Et centralt element i processen er kritikalitetsvurderingen – her identificeres de systemer, der er mest vitale for driften, og som derfor skal sikres med uafbrudt strømforsyning og eventuel redundans.

Det gør det muligt at vælge et UPS‑anlæg, der præcist matcher virksomhedens risikoprofil og beredskabsstrategi

Læs mere om beredskabsplaner og deres betydning for valg af UPS‑anlæg

Producent og samarbejdspartnere

Hvem er Centiel, og hvorfor samarbejder Bluecircle med dem?

Bluecircle samarbejder med Centiel SA, en schweizisk producent af modulære UPS‑anlæg, fordi deres løsninger matcher vores krav til bæredygtighed, kvalitet og europæisk produktion.

Centiel udvikler og fremstiller alle anlæg i Schweiz, hvilket sikrer høj sporbarhed, lav miljøpåvirkning og korte forsyningskæder.

Læs mere om Centiel og vores teknologiske partnerskab